Handelsbetingelser

Handelsbetingelser for Aruhana

Opdateret: 07-08-2025

Generel Information

Aruhana er en del af Pragt, som er grundlagt i 2015.

Aruhana
Pragt
Viborgvej 76
7362 Gl. Hampen

TLF: 42667913
[email protected]

CVR: 21590509

Copyright

Indholdet på aruhana.dk og tilknyttede domæner er Aruhana/Pragts ejendomsret.

Det er ikke tilladt at reproducere, kopiere, scrape, hotlinke eller på anden måde udnytte indhold og fysisk eller digitalt materiale fra Aruhana og tilhørende websites, sociale medier og andet online indhold uden forudgående aftale.

Det gælder både tekst, billeder, grafik, ideer, design og koncepter og de produkter, du finder på sitet og off-site.

Brug af Aruhanas materiale og ejendom til AI training og tekst-, indholds- eller billed-generering er ikke tilladt.

Reklamebeskyttelse

Du får ingen spam-mails fra Aruhana og dit telefonnummer bruges kun i forbindelse med håndtering af din ordre.

Pragt/Aruhana er reklamebeskyttet i CVR-registeret og drives som enkeltmandsvirksomhed med registrering på Robinsonlisten. Det betyder at de kontaktinformationer, email-adresser, telefonnumre og kontaktformularer du finder online her og andre steder, ikke lovligt kan anvendes til uanmodet henvendelse med henblik på salg eller aftalebooking.

Køb og betaling

Aruhana modtager online betalinger med betalingskort og/eller digitale wallets.

Betalingsbeløbet bliver reserveret på din konto når du laver en ordre. Betalingen bliver trukket når din ordre er behandlet og produktet afsendt eller senest 7 dage efter at du har afgivet din ordre. 

Betaling håndteres gennem den valgte betalingsgateway. Dine kort og betalingsoplysninger gemmes ikke på aruhana.dk.

En aftale om køb er først gældende, når din ordre er godkendt. Aruhana forbeholder sig retten til at afvise service/salg uanset årsag til enhver tid.

Sikkerhed ved betaling

Aruhana.dk bruger en sikker betalingsløsning med 3D-secure. Derfor kan du blive bedt om at verificere dit køb og autentificere dit kort med Mit-ID eller en kode, når du foretager din betaling.

Nogle betalingskort matcher ikke 3D-secure sikkerhedsstandarden og derfor kan du opleve, at dit kort eller din betaling bliver afvist. Det anbefales at prøve med et andet kort, hvis det sker for dig.

Priser

Alle beløb på hjemmesiden er i Danske Kroner (DKK) og vises inklusiv moms.

Sikkerhed

Aruhana bruger en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af udefrakommende.

Aruhanas egen hjemmeside bruger også kryptering med SSL protokollen.

Forsendelse og levering

Aruhanas varer produceres, afsendes og leveres indenfor Danmark.
Plakaterne bliver trykt til dig når du har bestilt dem i webshoppen.

Leveringspriser

Leveringsprisen afhænger af den service du vælger. Du kan se leveringsprisen for dit køb på siden “Kasse” når du har varer i kurven. Opfylder dit køb betingelserne for gratis fragt, kan du få gratis levering.

Leveringsområder og tid

Aruhana leverer til adresser i Danmark.

Leveringstiden afhænger af produktet og den valgte leveringsmetode.

Leveringstiden for plakater er normalt 3-4 hverdage.

Har du købt plakater og rammer/indramning, skal du regne med at det kan tage en til to dage længere.

Dine plakater bliver trykt til dig når du har bestilt dem i webshoppen. Det er desværre ikke muligt at få en ordre hurtigere frem eller at afhente en ordre hos Aruhana eller på trykkeriet.

Ved spidsbelastninger og ferie, sygdom, op til mærkedage, black friday og jul, kan ekspeditions- og leveringtiden være længere.

Tracking, levering og afhentning af pakker

GLS sender dig en besked med et trackingnummer på e-mail og sms når din pakke er modtaget og på vej til levering.

Det er dit ansvar at oplyse en korrekt e-mail adresse og leveringsadresse og at have mulighed for at modtage eller afhente pakken det valgte sted. Uoverensstemmelser i forbindelse med udlevering af pakker er mellem dig og fragtfirmaet.

Hvis pakken går tabt under forsendelsen, skal du kontakte fragtfirmaet samt rapportere det til Aruhana på [email protected]

Din pligt til at modtage/afhente din ordre

Ved levering til pakkeshop har du pligt til at afhente din pakke indenfor transportørens fastsatte tidsramme.

Hvis du ikke henter din pakke, påhviler GLS’ gebyrer for håndtering af den uafhentede pakke og de øvrige udgifter til returfragt og genforsendelse dig.

Ved hjemmelevering har du pligt til at være hjemme til at modtage pakken eller sørge for at give GLS fuldmagt til at stille pakken.

Hvis du ikke kan modtage din pakke på den valgte adresse i det tidsrum GLS anviser, påhviler udgifter til genlevering og andre udgifter til returfragt og genforsendelse dig.

GLS kan vælge at levere pakken til pakkeshop hvis de ikke træffer dig hjemme. I så fald har du pligt til at hente pakken i den pågældende pakkeshop.

Aruhana har ingen indflydelse på hvordan GLS håndterer, at du ikke kan eller vil modtage din pakke.

Fortrydelsesret

Ved forbrugerkøb gives der 14 dages fuld fortrydelsesret på varer købt på hjemmesiden med mindre andet er aftalt. Der gives ikke fortrydelsesret på specialfremstillede og personaliserede produkter eller ved salg til virksomheder.

Fortrydelsesperioden på de 14 dages starter den dag hvor ordren er leveret.

Returneringsomkostninger ved fortrydelse afholdes af dig.

Ønske om fortrydelse skal meddeles senest 14 dage efter leveringen og varerne skal være Aruhana i hænde seneste 14 dage efter at du har meddelt at du vil bruge fortrydelsesretten. Brug standardfortrydelsesformularen på https://aruhana.dk/fortrydelsesformular/ hvis du ønsker at fortryde dit køb.

Du kan ikke fortryde et køb ved at nægte modtagelse af pakken.

Standardfortrydelsesformular

Ønsker du at bruge din fortrydelsesret skal du udfylde og indsende standardfortrydelsesformularen : https://aruhana.dk/fortrydelsesformular/

Du skal kun bruge formularen hvis du har fortrudt dit køb.

Ordrer der ikke kan leveres

Hvis din ordre ikke kan leveres på den adresse du har angivet, bliver den leveret til nærmeste pakkeshop. Her skal du selv skal sørge for at hente den.

Du kan ikke fortryde et køb ved at nægte modtagelsen. Når din ordre er leveret til afhentning i en pakkeshop, er det dit ansvar at hente pakken.

Henter du ikke din pakke indenfor den tidsramme der er fastsat af transportøren, bliver pakken sendt retur.

Alle gebyrer og udgifter til returfragt for den uafhentede pakke dækkes af dig.

Uafhentede pakker

Hvis din pakke kommer retur fordi den ikke blev afhentet, bliver du kontaktet for at aftale, hvordan du ønsker den genfremsendt.

Udgifterne til genfremsendelse, returfragt og eventuelle gebyrer i forbindelse med håndtering af den uafhentede pakke, dækkes af dig.

Meddeler du at du ønsker at anvende din fortrydelsesret på en ordre der ikke har kunnet leveres, refunderes dine købsudgifter fratrukket omkostningerne for returfragt, gebyrer og ekspedition af den uafhentede pakke.

Den uafhentede pakke opbevares indtil du besvarer henvendelsen om at aftale genforsendelse eller fortrydelse, dog maksimalt 12 måneder.

Returnering

Når du ønsker at bruge din fortrydelsesret bedes du først udfylde standardfortrydelsesformularen: https://aruhana.dk/fortrydelsesformular/

Du skal sende din ordre retur til Aruhana uden yderligere forsinkelse senest 14 dage efter at du har meddelt at du ønsker at fortryde dit køb.

Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne. Det er dit ansvar, at varerne er forsvarligt emballeret og du bærer risikoen for varerne indtil de er leveret tilbage til Aruhana.

Ønsker du at returnere en vare, skal du sende den med levering til adressen:

Aruhana
Pragt
Viborgvej 76
7362 Gammel Hampen

Varer kan ikke returneres ved personligt fremmøde på adressen.

Bemærk: Aruhana modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller pakker uden omdeling.

Varens stand ved returnering

Du hæfter for den forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Dette betyder at du må prøve varen på samme måde som hvis du handlede i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt og af forringet værdi. Det betyder, at du ved fortrydelse af købet får en mindre del eller intet af købsbeløbet retur.

Det er op til Aruhana at vurdere varens stand.

Refundering

Når du bruger din fortrydelsesret og sender dine plakater og rammer tilbage, refunderes dine købsudgifter. I tilfælde af værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes den købsbeløbet. Omkostninger til returfragt afholdes af dig.

Refunderingsbeløbet overføres til den betalingsmetode der blev anvendt ved købet. Det er kun muligt at refundere til den person, der oprindeligt har købt varen. Refunderingen gennemføres indenfor 14 dage efter at din vare er modtaget retur.

Beskadigede varer

Er dine varer beskadiget ved modtagelsen skal du dokumentere det fotografisk og anmelde det til Aruhana. Har din pakke synlige skader, skal du tage billeder af den før du åbner den.

Ødelagte eller beskadigede varer skal anmeldes straks og senest 2 dage efter modtagelsen.

Send billeder og beskrivelse af den beskadigede vare til [email protected] eller ved at besvare den e-mail du modtog da du købte produktet.

Reklamationsret

Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til den danske købelov. Reklamationsretten gælder for fejl i materiale og fabrikation.

Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til Aruhana i rimelig tid efter varens modtagelse. Her anses max. to måneder som rimelig tid, med mindre andet er aftalt.

Det er et krav at reklamationen er berettiget og at manglen eller fejlen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Reklamationsretten frafalder ved forkert eller ualmindelig betjening af produktet.

For at lave en reklamation skal du kontakte [email protected] med en udførlig beskrivelse af manglen samt billeder og anden nødvendig dokumentation der beskriver fejlen.

Returvarer skal sendes til:

Aruhana
Pragt
Viborgvej 76
7362 Gammel Hampen

Sørg for at varerne er forsvarligt emballeret når du sender dem, så de modtages i samme stand som da du sendte dem. Sørg også for at få en kvittering for din forsendelse. Er din reklamation berettiget dækker Aruhana udgifterne til returforsendelse i rimeligt omfang.

Bemærk! Aruhana modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.

Klagemuligheder

Hvis vi ikke kan opnå enighed om gyldigheden af din reklamation, kan du oprette en klage hos det relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Ved klage skal Aruhanas e-mail adresse angives: [email protected] samt hjemmesiden du har købt varen på.

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til:

Center for Klageløsning,
Nævnenes Hus,
Toldboden 2,
8800 Viborg.

Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus https://kpo.naevneneshus.dk/Public/Home/ChooseLoginProvider?returnUrl=https://kpo.naevneneshus.dk/External

For EU-borgere uden for EU skal klager sendes via EU Kommissionens online klageplatform. http://ec.europa.eu/consumers/odr/