Plakater med årstal

Årgangsplakater

De originale plakater med årstal. Der er historier bag hvert eneste årstal. Et år, hvor alt forandrede sig. En dato, der markerer begyndelsen på noget nyt. Årstalsplakaterne opsummerer årets begivenheder blandet med sjove facts, tendenser og kulturelle fænomener som fandt sted i løbet af et år. Det er en sjov og spændende oversigt over hvad der skete tilbage i et år, som for eksempel et fødselsår eller et bryllups-år.

Plakaternes klassiske design er udført med inspiration fra avissider, hvor hvert emne har sin egen rubrik. De er en måde at bevare minderne om de vigtige begivenheder og mærkedage, der former tiden og ens liv. De kan også bruges som en form for tidslinje som viser hvad der skete i et bestemt år, og hvordan verden har ændret sig siden da.

Gaver til mærkedage

Plakater med årstal er oplagte gaveideer til mange forskellige mærkedage. De spændende posters er som skabt til at vække minder. Med højdepunkter fra året sender de dig tilbage i tiden til dengang, ja, hvad var det nu, der skete? Måske kan sølvbrudeparret huske, hvordan vejret var på deres bryllupsdag, men hvem var egentlig statsminister og hvilken musik dansede man til?

Hvert år og hver eneste årgang har sine egne momenter. Lige fra biograffilm og oscarvindere til kendte personer, der er født samme år. Du finder også nogle af de bilmodeller, der kom på markedet det år, nyheder indenfor teknologi, vejret og den musik, der hittede tilbage i tiden.

Minder på den runde dag

Gaver der vækker minder er populære i forbindelse med runde fødselsdage, da de giver mulighed for at fejre og huske de gode stunder og minder fra fortiden. De kan være en dejlig overraskelse for den person, der fylder år, og giver mange ting og emner at tale om. Det gælder både dem der  fylder 20, dem der går ind i 30’erne, til 40-års fødselaren og dem, der runder de 50. Plakaterne med begivenheder og information om et bestemt årstal åbner for et kig tilbage i tiden og giver et billede af, hvordan det var at leve i Danmark i det pågældende år.

En fejring af det der består

Udover runde fødselsdage og bryllupsdage er plakater med årstal også en oplagt og dejlig gave til et jubilæum. Når man har arbejdet det samme sted i mange år og været en del af et fællesskab, kan det være sjovt og rørende at blive mindet om hvordan det var, dengang det hele startede. Verden ændrer sig og det gør vi også som mennesker. Det samme gælder for arbejdspladser, i foreningslivet og i venskaber. Det år, der er udgangspunktet for en skelsættende livsbegivenhed, rummer kimen til det, der vokser frem efterfølgende. Verden forandres, men nogle ting består. De mennesker, du har mødt for mange år siden og stadig holder af, er værd at fejre.

En plakat til hver årgang

Hvert år og hver årgang har sin helt egen plakat og alle årgangsplakaterne kan findes via denne side. Der ligger et stort research-arbejde bag hver enkelt årsplakat, og derfor kommer der lidt ad gangen. Du kan finde plakater der går tilbage til 60’erne og frem. Kender du nogen, der bliver 60, er der en plakat med fun facts, highlights og informationer om deres fødselsår. Der er også en plakat til 50-års-fødselaren, en til 40-års fødselsdagen og til dem der runder de 30 eller bliver 20 i år. Udover plakater til de runde fødselsdage er der også plakater til de halvrunde – For eksempel en, der går 25 år tilbage. Om den så er til et sølvbryllup eller til én, der skal have kanel på sin 25-års fødselsdag, det er helt op til dig.

Aargang.dk

Når jeg laver nye plakater med årstal samler jeg dem under aargang.dk – På denne side kan du finde alle de de årgangsplakater der kan købes i shoppen. Det tidligste år i rækken er 1960 og intentionen er at lave en plakat til hvert år siden 60 og frem til for tyve år siden.

Vil du vide mere om, hvad der skete de forskellige år?

Jeg har skrevet et par artikler om hvad jeg gør når jeg skal finde viden om et udvalgt år. Det kan være lidt af en jungle at finde korrekt viden om et bestemt årstal, så her giver jeg nogle tips til at finde de rigtige informationer. Hvis du vil konkrete data og viden om et bestemt år, skal du læse artiklen “Hvad skete der i året… Find fakta om et bestemt år“. Er du interesseret i at vide noget om musikken fra et år, skal du læse “Hvad skete der i… Find musik og hitlister fra et bestemt år“.

God fornøjelse 🙂