Blomster-plakater

Viser 1–16 af 34 resultater

Viser 1–16 af 34 resultater

Plakater med blomstermotiver er andet end åkander og lotusblomster. Blomster tillægges ofte en kulturel symbolværdi som for eksempel gør at du ved hvad det betyder, når nogen giver dig røde roser. De samme kulturbårne markører gør sig ikke nødvendigvis gældende andre steder i verden. I Japan kan en iris være symbol på gode nyheder og loyalitet, men for dig er det måske bare en smuk blomst, som du forbinder med et særligt sted eller minder dig om en, du holder af.

Blomsternes hemmelige sprog

Blomster i kunst behøver ikke at have en symbolsk og hemmelig betydning. På japanske træsnit plakater kan blomsterne referere til Hanakotoba systemet – blomsternes sprog. Det er heldigvis ikke en forudsætning at du kender sproget, for at nyde de smukke billeder.

Når roser forbindes med kærlighed er det også en rest af et symbolsprog der har været dyrket i Europa i 1800-tallets borgerlige miljøer. I blomstersproget forbinder man forskellige blomster med følelser og hensigter, ligesom i det japanske Hanakotoba.

Vælg blomsterbilleder der taler til dig

Blomstersproget opererer med nogle vedtagne konventioner.  Du kan finde mange bud på både hvad blomsternes farve, antal og og deres specifikke sort betyder, når du får eller giver blomster. Problemet med den slags hemmelige sprog er, at der ikke er en entydig facitliste . Der er ofte flere bud på hvad en bestemt blomst symboliserer eller betyder og altså rig mulighed for misforståelser.

Blomster i kunst kan godt fungere som symboler hvis du kender deres kontekst men når du vælger plakater med blomster er det bedste du kan gøre at finde noget, der taler til dig.