Vilhelm Lundstrøm plakater

Plakaterne af Vilhelm Lundstrøm er et stykke dansk kulturarv. Vilhelm Lundstrøm var foregangsmand for kubismen i Danmark og du kender hans stil og udtryk. Hans motivverden er kendetegnet ved former, der næsten fremstår monumentale og som om de er opbygget af klodser. Det gælder både hans opstillinger og stillebens, hvor de afbildede objekter bliver skrevet ind i geometriske former og i hans portrætter og modelstudier, hvor mennesket og kroppen bliver til elementer af form og farveflader.

Lundstrøms kvinder

I Lundstrøms kvindestudier er kunstnerens blik hverken erotisk eller dømmende. Han beskriver former og flader med lys og skygge og forsøger ikke at forskønne. Det er et puristisk blik, hvor motiverne får lov at stå frem med deres egen volumen. Det førte til en del kritik i hans samtid. Hans billeder lignede ikke det man kendte og var vant til, og når man skiller sig ud i Danmark er der altid nogen der er klar med spot og hån. I dag er hans værker højt skattede klassikere, hvilket man ikke opnår at skabe, hvis man gør det samme som alle andre.

Plakaternes motiver kommer fra Statens Museum for Kunst, hvor Lundstrøms billeder indgår i samlingen af betydningsfulde danske kunstnere.