Tilbage i 1980 – Årstals plakat – Årgang 80
Tag med på en tur tilbage til 1980 med plakaten, som giver dig highlights fra Danmark som det så ud i 1980. Plakaten sender dig tilbage til et år, hvor Opel Kadett er årets bil, vores statsminister hedder Anker Jørgensen og Lene Køppen er Danmarks helt store badmintonhelt. Det er året hvor Ryan Gosling bliver født og du kan tage i biografen og se Life of Brian eller til Danmarks smukkeste festival i Dyrehaven i Skanderborg for første gang.
1980 plakaten
Designet på plakaten er inspireret af en avisside med forskellige rubrikker, der beskriver noget om hvad der skete i 1980. Der er for eksempel emner som sport, vejret, motor og finans. Du kan også se en oversigt over film, der gik i biografen, kendte der er født i 80 og nogle af de hits, der blev danset til og sunget med på. Det er nogle af de ting, der var med til at skabe fælles øjeblikke tilbage i 1980 og vækker minder om året og den tidsånd, der var.
Hvad skete der i 1980?
I 1980 var Danmarks økonomi præget af den anden internationale oliekrise. Krisen skyldes blandt andet uroligheder i Iran, som påvirkede oliemarkedet. I Danmark betød det, at statsgælden voksede og Anker Jørgensen-regeringen førte en stram indkomst- og finanspolitik. Her har jeg lavet en liste med en række af de øvrige pejlemærker og begivenheder, der er karakteristiske for året 1980:
- Byggeren ryddes – Den folkeskabte byggelegeplads “Byggeren” på Nørrebro i København ryddes af politiet i maj 1980. Kommunen vil bruge pladsen til et nybyggeri, men legepladsens brugere, børn og beboere fra området er imod det. De barrikaderer området, men Københavns Borgerrepræsentation sætter politiet ind og lader op mod 1000 betjente rydde området.
- Ronald Reagan – Ved det amerikanske præsidentvalg i november 1980 vinder Republikanernes kandidat Ronald Reagan valget. Reagan, der er tidligere B-films skuespiller og guvernør i Californien vinder over Demokraternes præsident, Jimmy Carter.
- Eksplosionen på Sojakagefabrikken – Den 15. juli 1980 rammer en eksplosion Sojakagefabrikken på Islands Brygge i København. Eksplosionen kan mærkes i det meste af byen og trykket blæser vinduerne ud på de omkringliggende bygninger. Der sker skader for op mod 200 millioner kroner og det produktionsanlæg der er eksploderet, bliver ikke genopført.
- CNN – Den 1. juni 1980 får USA en ny tv-station. CNN grundlægges af Ted Turner og er den første tv-kanal, der udelukkende sender nyheder 24 timer i døgnet.
- Smukfest – På en regnvåd lørdag, d. 5 juli 1980, holder Skanderborg Festivalklub deres første musikfestival i Skanderborg Dyrehave. Det er grundstenen til det, der bliver til Skanderborg Festival, der i dag kendes som Smukfest eller Danmarks Smukkeste Festival.
- Blandt danske kendte, der er født i 1980 finder du Lisbeth Østergaard, Rasmus Seebach, Dy Plambeck, Peter Plaugborg, Dorthe Gerlach, Jesper Nøddesbo, Sara Maria Franch-Mærkedahl og Kristian Leth.
- Af udenlandske kendte skuespillere, sangere og sportsstjerner som er født i 1980 kan nævnes Venus Williams, Ryan Gosling, Christina Aguilera, Jake Gyllenhaal, Kim Kardashian, Ronaldinho, Christina Ricci og Channing Tatum.
- Pac-Man – Videospillet med Pac-Man udkommer for første gang i Japan i 1980. Det oprindelige spil er udviklet som et arkade-spil, hvor man er en lille gul “ost” der skal spise små prikker imens man flygter fra spøgelser, der kan tage ens liv.
- The Shining – Der er uhygge i biografen i 1980, hvor Stanley Kubricks film “Ondskabens Hotel” har premiere. Filmen, der har Jack Nicholson i hovedrollen, bygger på Stephen Kings roman “The Shining” og anses i dag for en af de bedste gyserfilm nogensinde.
- Det danske sprog får en del nye ord i 1980 – Blandt de nye ord og udtryk, der er med til at vise noget om tidsånden, finder du for eksempel walkman, pølsetaske, clockradio, halal, steak, delebarn, køkkenø og salatbar.
- Mordet på John Lennon – Det tidligere Beatles-medlem John Lennon bliver skudt udenfor sit hjem i New York d. 8. december 1980. Drabsmanden er inspireret af J. D. Salingers bog “Forbandede ungdom” og er vred på Lennon over hans indstilling til Gud og Jesus.
Design og kvalitet
- Trykt på kraftigt kvalitetspapir
- Skarpt tryk med lang holdbarhed
- Produceret i Danmark
- Leveres uden ramme - kan tilkøbes her
Specifikationer
- År: 1980
- Type: Årstalsplakat
- Stil: Minimalistisk / nordisk
- Farver: Afstemte mørke og lyse toner
- Sprog: Dansk
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Er plakaten egnet som gave?
Ja. Årstalsplakater er blandt vores mest populære gaveidéer, især til runde fødselsdage og jubilæer.Indeholder plakaten personlige oplysninger?
Plakaten indeholder udvalgte fakta og begivenheder fra året – ikke personlige navne eller data.Kan plakaten hænges i alle rum?
Ja. Det neutrale design gør den velegnet til stue, køkken-alrum, kontor, soveværelse eller gang.Findes plakaten i andre årgange?
Ja. Vi tilbyder årstalsplakater for mange forskellige år. Du kan finde dem her: Årstal-plakater







