Året 1975 var et år der var præget af stabilitet og forandring – Både i Danmark og internationalt. Her har jeg samlet en oversigt med nogle af de vigtige pejlemærker, som satte sit præg på året:
Sport: Speedway som folkesport i 1975
Dan danske speedwayhelt Ole Olsen vinder sit andet verdensmesterskab i speedway og snart kender hvert danske barn hans navn. Speedway bliver nærmest en folkesport og Ole Olsen grundlægger Vojens Speedway Center.
Populærkultur: ABBAs internationale gennembrud
Den svenske popsensation udgiver deres tredje studiealbum. Med hits som S.O.S. og Mamma Mia baner albummet vejen til deres store internationale gennembrud.
Kultur og samfund: Kung Fu Is kommer på markedet
Den populære limonadeis med det sprøde salmiakovertræk kommer på markedet i 1975. Kampsporten Kung Fu var populær i 70’erne – ikke mindst på grund af den legendariske Bruce Lee, der optrådte med sin kampkunst i mange film.
Dansk politik: Regeringsskifte i 1975
Ved folketingsvalget i 1975 får Danmark en ny regering og statsminister. Venstreregeringen under ledelse af Poul Hartling træder af og Socialdemokratiet får regeringsmagten. Danmarks nye statsminister er Anker Jørgensen.
Populærkultur: Dødens Gab har premiere i Danmark
Jaws – Den amerikanske hajfilm, der på dansk får titlen “Dødens Gab”, har premiere i de danske Biografer. Filmen er instrueret af Steven Spielberg og modtager 3 priser ved Oscar-uddelingen året efter.
Populærkultur: Kendte der er født i 1975
Blandt de kendte danskere, der er født i 1975 finder du Ditte Okman, Jesper Buch, Ibi Støving, Søren Huss, Lærke Winther Andersen, Simon Kvamm, Nynne Bjerre Christensen og Anders Matthesen. De udenlandske kendte der er født i 1975 tæller navne som Drew Barrymore, 50 Cent, Lauryn Hill, Michael Bublé, Angelina Jolie, Bradley Cooper, Charlize Theron, Enrique Iglesias og Kate Winslet.
Populærkultur: Familien Gyldenkål går i biografen
Gabriel Axel er instruktør på filmen om familien Gyldenkål, som er en af de folkekomedier der kan ses i de danske biografer i 1975.
Populærkultur: Gasolin udgiver et af deres største hits i 1975
Kvinde Min – Gasolin udgiver en sang, der bliver et af de største danske hit nogensinde. “Kvinde Min” udkommer på single sammen med Rabalderstræde. Sangen er skrevet af Kim Larsen til hans kone Hanne.
Kultur og samfund: Nye ord i dansk i 1975
Det danske sprog beriges med en række nye ord, som viser noget om tidsånden i 1975. Det er blandt andet ord som mandelejr, politivold, friværdi, muslim, bøssebar, havmiljø og minusvækst.
Politik og samfund: Atomkraftmodstanden får sit eget mærke
Atomkraft? Nej Tak. Solmærket der markerer høflig modstand mod atomkraft, bliver designet af en ung studerende i Aarhus. Det er Organisationen til Oplysning om Atomkraft der står bag mærket. Organisationen promoverer bæredygtige alternativer til atomkraft, som for eksempel vindmøller og solvarme.
Hold minderne om 1975 i live
Hvert år har sine øjeblikke – begivenhederne, vi taler om, sangene vi stadig kan synge med på og historierne, som formede tiden og minderne. Vil du holde erindringerne i live, er en årstalsplakat for 1975 en perfekt måde at gøre det på. Plakaten samler op på årets højdepunkter i et enkelt og stilrent design og er perfekt som en samtalestarter, der vækker nostalgi og sjove minder. Det er en oplagt gave til fødselsdage, jubilæer og mærkedage, som er både spændende og personlig og som bliver hængende på væggen i mange år frem.
Du finder plakaten for 1975 her: Tilbage i 1975


