Politisk er 1976 et år med internationale spændinger. Der er flere politisk motiverede terroraktioner, som trækker tråde til konflikter i Mellemøsten – Danmark bliver også ramt af terrorangreb i 1976. Anker Jørgensen er Socialdemokratisk statsminister i og 76 er også året, hvor vi som en del af 70ernes socialreform får en bistandslov der tilbyder rådgivning, kontanthjælp og serviceydelser. Her får du en oversigt over nogle af de begivenheder og ting, der var med til at sætte sit præg på året.
Samfund: Nye nummerplader på danske biler i 1976
Danske biler får et nyt look fra april 1976. Hvor der før er blevet udstedt sorte nummerplader med hvide bogstaver til den danske bilpark, er der nu byttet om på farverne. De nye hvide nummerplader er reflekterende, så de er lettere at se i mørket.
Populærkultur: Kendte der er født i 1976
Blandt de kendte skuespillere, sportsstjerner og kulturpersonligheder der er født i 1976, finder du for eksempel Lina Rafn, Jon Dahl Tomasson, Alicia Silverstone, Audrey Tautou, Reese Witherspoon og Rasmus Bjerg. Den danske astronaut Andreas Mogensen er også født i 1976, ligesom skuespillerne Ryan Reynolds og Colin Farrell, Ulla Essendrop, Cillian Murphy, Leonora Christina Skov og Alexander Skarsgård .
Samfund og sundhed: Første udbrud af legionærsyge og Ebola
To alvorlige sygdomme bliver registreret første gang i 1976. De første udbrud af den frygtede Ebola-virus registreres i det sydlige Sudan og Zaire i sommeren 76. På den anden side af jorden i USA, sker en række mystiske dødsfald i kølvandet på en konvention for krigsveteraner, der er organiseret af American Legion. Det viser sig at konventionscenterets aircondition er inficeret med en dødelig bakterie, der har gjort legionærerne syge.
Politik og samfund: USA siger nej til en Palæstinensisk stat i 1976
En række lande står bag udkastet til en FN resolution, der har til hensigt at give det Palæstinensiske folk ret til at leve i fred med deres naboer i en uafhængig Palæstinensisk stat. Samtidig indstiller resolutionen til at Israel trækker sig fra de ulovligt besatte områder. USA nedlægger veto mod forslaget.
Politik og samfund: Terrorbombe rammer i København
Det syriske luftfartsselskab Syrian Arab Airlines kontor på Vester Farimagsgade i København, bliver udsat for et terrorangreb. En granat sprænger ved bygningen, men der sker kun materielle skader. Gerningspersonen bliver ikke fundet og motivet for bomben kendes ikke med sikkerhed.
Politik og samfund: Operation Entebbe
Ved en spektakulær redningsaktion befrier israelske elitesoldater omkring 100 gidsler i Entebbe lufthavnen i Uganda. Gidslerne er alle jøder og kommer fra et Air France fly der er blevet kapret af militante tyske venstreekstremister i samarbejde med PFLP.
Populærkultur: Café Sommersko åbner
Danmark får sin første cafe efter parisisk forbillede, da Café Sommersko åbner i Kronprinsensgade i København i 1976. Cafeen grundlægges af kunstneren Kenn André Stilling og brødrene Søren og Jørgen Bro, og bliver et legendarisk navn på hovedstadens restaurantscene.
Samfund: Jordskælvet i Tangshan
Et jordskælv med en styrke på mindst 7,8 på richterskalaen rammer Tangshan i det nordøstlige Kina. Under et døgn senere følger et efterskælv med en styrke på 7,1. Dødstallet er usikkert men mindst 240.000 og muligvis helt op til 700.000 mennesker blev dræbt ved den voldsomme naturkatastrofe.
Kultur og samfund: Nye ord i 1976
De ord der kommer ind i sproget, kan sige meget om en periode og den tidsånd der hersker i det pågældende år. I 1976 er det ok at sige lebbe og ord som døgner, bankrådgiver, gadebarn, bistandsklient og skumfidus bliver en del af samtalen. Det samme gør ord og begreber som knudemand, borgerdyr, platugle og stigereol, mens mousaka kommer med og fortæller lidt om, hvordan danskernes madvaner er under forandring.
Kultur og samfund: Mandebevægelsen kæmper for ligestilling
Mandeudstillingen 1976 i Huset i Magstræde sætter fokus på mandens rolle og plads i samfundet. Mandebevægelsen, som opstår i midten af 70erne, kæmper for ligestilling mellem kønnene. Samfundets normer og forventninger reducerer manden til et følelseskoldt skaffedyr. Selvom de bliver latterliggjort og hånet, tager de “bløde” mænd et modigt opgør med de undertrykkende idealer.
Hold minderne om 1976 i live
Hvert år har sine øjeblikke – begivenhederne, vi taler om, sangene vi stadig kan synge med på og historierne, som formede tiden og minderne. Vil du holde erindringerne i live, er en årstalsplakat for 1976 en perfekt måde at gøre det på. Plakaten samler op på årets højdepunkter i et enkelt og stilrent design og er perfekt som en samtalestarter, der vækker nostalgi og sjove minder. Det er en oplagt gave til fødselsdage, jubilæer og mærkedage, som er både spændende og personlig og som bliver hængende på væggen i mange år frem.
Du finder plakaten for 1976 her: Tilbage i 1976


