Japanske plakater til børneværelset

Japanske folk toy plakater fra Aruhana - Japandi til børneværelset

Japandi på børneværelset – Drøm eller mareridt? Hvad gør man hvis ideen om et minimalistisk børneværelse med inspiration fra Japan virker som en umulig drøm? Den letteste vej til at bringe japansk æstetik ind i indretningen, er med plakater. Nu kan du også få japanske plakater til børneværelset. De søde folk toy plakater spiller godt sammen med et værelse der er indrettet med naturlige materialer og farver.

Finurlige Folk Toy Plakater

En døsig tiger og en god hund. Det er et par af motiverne på plakaterne med traditionelt japansk legetøj, som du finder hos Aruhana. Billederne tager udgangspunkt i oprindelige figurer og dukker, som er blevet brugt i Japan gennem generationer.

…du kender sikkert den vinkende kat, der bringer held og lykke

Tegningerne på plakaterne er af lidt finurlige figurer, der har været almindeligt legetøj blandt japanske børn. Aberne af keramik, tigrene af papmache og de malede hunde, kan knyttes til forskellige områder af Japan. Nogle af dem er brugt som amuletter – du kender sikkert den vinkende kat, der bringer held og lykke til det hjem den står i. Lykkekatten er en af de mest kendte folk toy figurer, og den har nogle venner du skal møde.

Lykkekatten har taget sine venner med, så der er lykke nok til alle

Japandi på børneværelset

Når du tænker på et moderne børneværelse tænker du sikkert på et rum der er lyst og farverigt. Et rum der er fyldt med energi og liv og et værelse, som dine børn gerne vil være i. Et dejligt børneværelse er i Danmark ofte et, som inspirerer til leg, kreativitet og udvikling. Der skal være plads til både at udfolde sig fysisk og at slappe af og plads til at finde på nye lege og ideer.

 Et super velorganiseret og minimalistisk værelse er en drøm for mange forældre 

I Japan er børneværelser ofte indrettet på samme måde som resten af huset – Minimalistisk, enkelt, velorganiseret og ryddeligt. Kan den japanske stil mon overføres til danske børns dagligliv? Et super velorganiseret og minimalistisk værelse er en drøm for mange forældre – Især hvis ungerne selv står for oprydningen.

I praksis passer den minimalistiske indretning ikke så godt med en dansk livsstil. Ungerne skal helst have deres eget domæne med plads til at være barn. Det vil sige at der skal være plads til legetøj og indimellem rod, masser af farver og billeder på væggene. Den japanske stil må altså komme ind gennem andre elementer end minimalismen.

Farverige verden

Når du indretter børneværelset er det vigtigt at arbejde med designelementer, der både er moderne og børnevenlige. Du skal også have øje for at børn påvirkes af farver på en anden måde end det voksne sind. Dæmpede farver kan fungere fint og beroligende på et baby-værelse, mens lidt større børn måske trives bedre med klare farver.

Hvad nu hvis skriggul i virkeligheden er en meget dejligere farve end støvet rosa?

Børneværelset er et sted, hvor dine børn kan udtrykke sig, have det sjovt og lære. Det er barnets personlighed og interesser der skal understøttes. Det kan du hjælpe med til og det kan gøres gennem design. Nogle gange må du måske gå på kompromis og undgå at trække dine egen smag nedover børnenes. Selvom jordfarver og pasteller ser lækre og moderne ud i voksenøjne, er det ikke sikkert at det er det rette valg for dit barn. Hvad nu hvis skriggul i virkeligheden er en meget dejligere farve end støvet rosa?

Den døsige tiger på plakaten kommer fra Japan og nu vil den gerne hjem til dig.

Bæredygtige valg

Det enkle og let tilgængelige design der følger med den japanske inspiration har også sin berettigelse i børnehøjde. En måde du kan bringe stilen ind i børnenes univers er ved at bruge naturlige materialer. Det kan være i form af møbler i lyst skandinavisk træ og det kan også være ved at bruge farver, der er udvundet fra naturen. På den måde kan du skabe et designunivers til de yngste, hvor bæredygtige materialer er et bærende tema.

Tilfør livlighed i form af søde og sjove plakater

Vælger du at holde dig til de moderne dæmpede toner, kan du glæde de farveglade unger og tilføre livlighed i form af søde, skøre, sjove og inspirerende billeder til væggene. Det oplagte valg når stilen skal holdes er et par af de japanske folk toy plakater.

Inu Hariko hvalpen kræver kun at du ser kærligt på den en gang imellem

Find alle folk toy plakaterne her

Peter er skribent på aruhana.dk

Skribent: Peter

Peter står bag Aruhana og aargang.dk. Han er fakta-nørd med en stor viden om design-, kultur- og kunsthistorie. Han bruger gerne masser af tid på at researche data til årstals-plakaterne og elsker at gennemsøge kilder for at finde spændende oplysninger og sjove facts. Det er Peter, der har introduceret plakater med fakta om årstal på det danske marked og i hans artikler og indlæg deler han insider-tips, inspiration og viden.