Lady Iga og Kiyotakas genfærd – Yoshitoshi plakat

Lady Iga og Kiyotakas genfærd - Yoshitoshi plakat

Plakaten med billedet af Lady Iga og Kiyotakas genfærd er en illustration af et gammelt japansk sagn og spøgelseshistorie. Det originale træsnit er udført af Tsukioka Yoshitoshi som en del af hans serie ”Et hundrede aspekter af månen”.

På en varm sommeraften er Iga no Tsubone gået alene ud i paladsets have for at recitere et digt. Hendes eneste lys er en lygte fyldt med ildfluer. Da hun har læst sit digt op i den mørke have, bliver det på mystisk vis besvaret med endnu et vers. Hun har mødt Kiyotakas genfærd.

Sasaki Kiyotaka var militær rådgiver for kejser Go-Daigo, men desværre både uerfaren og stolt. Hans strategiske anbefalinger fører til nederlag og død, og tvinger kejseren og hans hof i eksil på Yoshino bjerget, mens han selv må tage sit liv.

Iga no Tsubone tjener hoffet og er kendt for sin styrke og sit mod. Da hun møder genfærdet i haven, konfronterer hun ham: Hvem er du? Kiyotakas ulykkelige sjæl, der er plaget af sine fejl ved hoffet, giver sig til kende. Gennem Lady Iga no Tsubones uforfærdede intervention får han endelig fred.

Kvalitet

Plakaten er fremstillet af kraftigt FSC-certificeret papir i en lækker mat kvalitet. Den er trykt med miljøvenlig vandbaseret blæk med en høj farvetæthed. En Premium plakat med smuk farvegengivelse, lang holdbarhed og en lækker finish.

Detaljer

  • Kunstner: Tsukioka Yoshitoshi
  • Originalt Medie: Japansk Træsnit
  • År: 1886
  • Kilde: Tsuki Hyakushi - One Hundred Aspects of the Moon
  • Kvalitet: FSC-certificeret mat papir