Halloween plakater
Viser 7 resultater
-

Kitsunebi ved enoki-træet (Fox-fires) – Hiroshige plakat
Prisinterval: 229,00 kr. til 329,00 kr. -

Kohada Koheijis genfærd – Hokusai plakat
Prisinterval: 229,00 kr. til 449,00 kr. -

Lady Iga og Kiyotakas genfærd – Yoshitoshi plakat
Prisinterval: 229,00 kr. til 449,00 kr. -

Mitsukuni trodser skelet-spøgelset – Kuniyoshi plakat
Prisinterval: 229,00 kr. til 449,00 kr. -

Oiwas genfærd (Lanterne-spøgelset) – Hokusai plakat
Prisinterval: 229,00 kr. til 449,00 kr. -

Okikus genfærd (The Plate Mansion) – Hokusai plakat
Prisinterval: 229,00 kr. til 449,00 kr. -

Rævenes bryllupsoptog – Asai Chu plakat
Prisinterval: 229,00 kr. til 449,00 kr.
Viser 7 resultater
Halloween plakater med japanske Yokai: Spøgelser, dæmoner og uhyggelige myter
Halloween betyder tid til gys og gru: Spøgelser, skeletter, hekse og skumle monstre, som lurer i skyggerne, er en del af den klassiske dekoration til fejringen. Hos Aruhana finder du et unikt udvalg af plakater til halloween som ikke kun vækker frygt, men også fascinerer med deres kulturhistoriske dybde. Plakaterne med motiver fra den japanske folklore og dens mytiske overnaturlige væsner, der kendes som yokai, er en perfekt kombination af japanske myter og vestlig halloween. Disse mystiske ånder og dæmoner vil ikke bare give dit hjem en uhyggelig stemning. De tilføjer din halloween udsmykning en ny og dybere dimension.
Japanske spøgelser, dæmoner og ånder
I japansk kultur har historier om yokai været fortalt i århundreder, og deres uhyggelige fremtoning og mystiske kræfter passer perfekt ind i en tid som Halloween, der fejrer det grufulde og det overnaturlige. Yokai er overnaturlige væsner, spøgelser, dæmoner og andre mystiske skabninger, som eksisterer et sted mellem den menneskelige og den åndelige verden og af og til krydser over. Disse væsner er en integreret del af japansk folklore og har dybe rødder i landets myter og legender. Nogle er ondsindede, mens andre er lokkende og drilske. Fælles for dem er, at de formår at fremkalde følelser af både fascination og frygt. De optræder ofte i gamle japanske spøgelseshistorier, hvor hver enkelt yokai kan være knyttet til en bestemt lokation eller et område og har sin egen unikke baggrund og legende. Dette gør dem til perfekte motiver for Halloween, hvor tusmørkets skumle og dragende mystik hersker.
Yokai plakater til halloween – To verdener mødes
Halloween er et vestligt fænomen, der udspringer af den nordeuropæiske allehelgensfejring og den keltiske Samhain tradition, hvor man fejrer høsten og overgangen til vinter. Det er en overgangsfest som mindes de døde, men også dyrker det, der trives i mørket. Fejringen markerer en tid, hvor grænsen mellem denne verden og det overnaturlige viskes ud, så der er lettere at kryds over. Mødet mellem vores verden og det overnaturlige er også et centralt tema i den japanske mytologi, hvor yokai-væsner, yurei spøgelser og oni-dæmoner bevæger sig på grænsen mellem liv og død og viser åndernes tilstedeværelse blandt de levende. Ved halloween overskrider de uhyggelige væsner den tynde grænse og vi fejrer det med spooky spøgelser, skeletter, monstre, zombies, hekse og dæmoner, der kommer frem for at sprede gys og gru. Disse grumme væsner findes ikke kun i vestlig folklore – de eksisterer i kulturer verden over og halloween er en oplagt lejlighed til at udforske dem.
Halloween motiver til dig der elsker gys og gru
Er du til det spooky og uhyggelige, er Aruhanas plakater med yokai motiver det perfekte valg. De japanske motiver kombinerer det gyselige med det smukke og er med til at skabe en unheimlich atmosfære, der får grænsen mellem vores verdner til at sitre. Hver plakat fortæller en historie fra den japanske folklore, som byder på grufulde historier om bedrag, hovmod, magiske besværgelser og snedige kitsune-ræve. Et af de mest berømte motiver er plakaten med Utagawa Kuniyoshis billede af Mitsukuni, der trodser det gigantiske skelet-spøgelse – en såkaldt Gashadokuro, der består af døde soldaters knogler. Hokusai, der er en af de store mestre indenfor japanske træsnit, har også bidraget til genren af gyser-billeder med for eksempel plakaten med Okikus genfærd, der stiger op fra brønden, mens Asai Chu’s plakat med rævenes bryllupsoptog byder på en fortælling om rævenes foruroligende evne til at lede mennesker på afveje.
Et unikt take på plakater til halloween
Når du dekorerer med yokai plakater til halloween får du ikke kun plakater, der skræmmer og vækker uro. Du får en dybere fortælling fra en kultur, der har en rig tradition for at dyrke uhyggelige motiver og gruvækkende historier. Med denne tradition følger også en æstetisk kvalitet, der giver dig noget unikt som skiller sig ud fra de gængse halloween-motiver som skeletter og græskar. Det er motiver, der forener uhygge med kunst og kultur i en atmosfære, der både skræmmer og fascinerer. Plakaterne er selvfølgelig ikke kun til halloween; den høje kunstneriske kvalitet og de lokkende motiver tåler at blive set hele året. De pirrer fantasien og virker dragende for nysgerrige spørgsmål, der kalder efter mere viden om de mystiske væsner fra Japans rige mytologi. Halloween er kun én gang om året, men det vil være ærgerligt at gemme de spooky og mystiske japanske motiver væk resten af året, vil det ikke?
