Le Chat Noir – Den sorte kat – Klassisk fransk plakat

Le Chat Noir - Den sorte kat - Klassisk fransk plakat

Plakaten med den sorte kat, Le Chat Noir, er en klassisk fransk plakat, tegnet af Théophile Alexandre Steinlen i 1896.

Le Chat Noir var et værtshus og en cabaret i Montmartre distriktet i Paris. Stedet var populært blandt kunstnere og bohemer i 1890’ernes Paris og det spillede en vigtig rolle i udviklingen af det moderne cafe-koncept. Cabareten blev grundlagt i 1881 af Rodolphe Salis som et modsvar til den mere letbenede underholdning, der prægede samtiden. Le Chat Noir slog sig op på at underholde med litteratur, digtning og sangere, og deres forestillinger rummede ofte elementer af skarp politisk satire og en generel samfundskritik.

Den ikoniske reklameplakat med den sorte kat er designet af den schweiziske kunstner Théophile Steinlen, som var en del kunstnermiljøet omkring ”Le Chat Noir”. Det er et bestillingsarbejde som skulle bruges til at promovere en planlagt tourné rundt i Frankrig for Rodolphe Salis og hans kunstneriske cabaret.

Kvalitet

Plakaten er fremstillet af kraftigt FSC-certificeret papir i en lækker mat kvalitet. Den er trykt med miljøvenlig vandbaseret blæk med en høj farvetæthed. En Premium plakat med smuk farvegengivelse, lang holdbarhed og en lækker finish.

Detaljer

  • Kunstner: Théophile Steinlen
  • Originalt Medie: Litografi/Stentryk
  • Stil: Art Nouveau
  • År: 1896
  • Kvalitet: FSC-certificeret mat papir