Anatomisk træsnit plakat – Ryg og glutes – siden
Plakat med anatomisk studie af en mands ryg- og ballemuskler efter træsnit af Reijer Stolk.
Anatomiske studier er en klassisk disciplin indenfor kunst, både når det gælder tegning, skulptur og modellering. Når man tegner menneskelige karakterer eller designer tøj, er det væsentligt at forstå kroppens opbygning og hvordan muskler og led hænger sammen. Det er det også når man modellerer figurer digitalt eller arbejder analogt i ler eller voks.
Plakaten med det anatomiske studie er udført som træsnit og den er lige så meget dekorativ som den er informativ. Der er en snert af Herb Ritts i Stolks arbejder. De anatomiske træsnit, hvor kroppens muskler aftegnes som en skulpturel form, trækker en linje til Ritts ikoniske billeder af mandekroppe, der også arbejder med kroppen som skulptur.
Plakaten er baseret på et gammelt træsnit og det betyder, at detaljeringen er mindre skarp end den ville være, hvis motivet var tegnet i et grafisk designprogram. Det giver en stedvis udblødning af kontrasten, som tilføjer motivet et mere organisk udtryk.
Design og kvalitet
- Trykt på kraftigt kvalitetspapir
- Skarpt tryk med lang holdbarhed
- Produceret i Danmark
- Leveres uden ramme - kan tilkøbes her
Specifikationer
- Kunstner: Reijer Stolk
- Originalt Medie: Træsnit
- År: 1945-1946
- Kilde: Anatomische studies in houtsneden
- Kvalitet: FSC-certificeret mat kvalitet






