Reijer Stolk plakater

Viser alle 11 resultater

Viser alle 11 resultater

Plakater af Reijer Stolk (Reyer Stolk), som var en Javanesisk født maler, skulptør, grafisk designer, batikkunstner og opfinder. Stolk voksede op i Holland og studerede på kunstakademiet i Haarlem. Her modtag han undervisning af blandt andre Samuel Jessurun de Mesquita og han var skolekammerat med den senere hen så kendte M.C. Escher. En del af hans tidlige arbejder viser tydeligt slægtskab med Mesquitas træsnit, men over årene udviklede og forfinede han sin egen distinkte og genkendelige stil.

Stolks afrikanske eventyr

I 1930 rejste Stolk til Guldkysten og Nigeria på en to-måneders studietur. Han var udsendt i embeds medfør af Ankersmit Tekstilfabrik (Vlisco) og målet var at finde designinspiration til nye tekstilmønstre til fabrikken. Stolk arbejdede meget med voksbatik og de mønstre han designede for Vlisco var eksportvarer til det Vest- og Centralafrikanske marked.

Rejsen fik stor betydning for hans senere arbejde. Inspirationen han fandt på turen ses i den måde, han bruger både farver og dekorative grafiske elementer. I batikmønstre er der en begrænset palette og afgrænsede flader, og det samme gælder for træsnit. Hans brug af monokrome farveflader med fine detaljer placerer hans arbejde i et helt unikt univers.

En sky kunstner

Stolk udstillede sjældent i sin samtid. Han udførte nogle få offentlige udsmykninger, men hans hele oeuvre er forholdsvis ukendt. Blandt hans mest skattede og populære arbejder er trykkene med buddhahovedet, der findes i en lys og en mørk version.

Skønhed uden race

Plakaterne med Reijer Stolks anatomiske træsnit udkom i bogform året efter hans død. Det er illustrationer der viser kroppens muskelopbygning og sammenhæng, befriet for identitetsmarkører som hudfarve og overflade. Det universelle menneske som krop og ånd i en version, der både er æstetisk skøn og videnskabeligt funderet.