Ananas Plakat – Green Antigua Pineapple

Ananas Plakat - Green Antigua Pineapple

Plakat med Antigua ananas fra det botaniske pragtværk, Pomona Britannica.

Billedet af ananassen, ”The Green Antigua Pineapple”, er skabt af George Brookshaw i 1807. Det originale tryk udkom oprindeligt i folio-format, og er en del af Pomona Britannica – En illustreret optegnelse over de ypperste frugter, der blev dyrket i Storbritannien.

Brooskshaw fandt sine motiver i haver og parker i, og omkring London. Nogle af frugterne kommer fra haven og parken ved Kensington Palace, der tilhørte Prinsen af Wales; en af Brookshaws kunder og velgørere. Andre af frugterne stammer fra orangerierne og parken ved The Royal Garden omkring Hampton Court, som rummer en stor samling eksotiske planter i ”Queen Mary II’s Exoticks Collection”. På det tidspunkt hvor George Brookshaw lavede sin illustration af ananassen, fandtes der over 2000 forskellige eksotiske planter i Queen Mary II’s samling. Heriblandt flere forskellige typer ananas, og det er meget sandsynligt at den ananas, der er på plakaten, kommer fra hendes udsøgte samling.

Illustrationen på plakaten er oprindeligt udført i en blanding af akvatinte og forskellige graveringsmetoder. Afbildningen af ananassen mod en mørk baggrund, gør billedet særlig elegant. Det skiller sig samtidig markant ud fra andre botaniske værker fra starten af 1800-tallet og Brookshaws stil har dannet skole indenfor senere botaniske illustrationer.

Kvalitet

Plakaten er fremstillet af kraftigt FSC-certificeret papir i en lækker mat kvalitet. Den er trykt med miljøvenlig vandbaseret blæk med en høj farvetæthed. En Premium plakat med smuk farvegengivelse, lang holdbarhed og en lækker finish.

Detaljer

  • Kunstner: George Brookshaw
  • Originalt Medie: Akvatinte/Gravering
  • Stil: Botanisk, Vintage
  • År: 1807
  • Kilde: Pomona Britannica
  • Kvalitet: FSC-certificeret mat papir