Moulin Rouge – Toulouse-Lautrec plakat

Moulin Rouge - Toulouse-Lautrec plakat

Den ikoniske plakat med motivet fra Moulin Rouge er en klassiker indenfor plakatkunsten. Som den første plakat fra Henri de Toulouse-Lautrec, banede den vejen for hans berømmelse og gjorde ham kendt på rekordtid.

Moulin Rouge åbnede i 1889 på Boulevard de Clichy i Paris. Det blev hurtigt et populært sted for underholdning, hvor man kunne opleve en cabaret med dansere, sangere og musikere optræde og samtidig forsyne sig i baren. Moulin Rouge var berømt for sin opfindsomme og farverige dekoration, sit store udbud af liveunderholdning og ikke mindst sine smukke og talentfulde danserinder, som med vovede kostumer og hvirvlende kjoler gjorde cancan-dansen til det helt store trækplaster.

På plakaten fra 1891 har Toulouse-Lautrec sat spot på to af cabaretens store stjerner: ‘La Goulue’, ’Den Grådige’, danserinden der løfter sine skørter i scenens spotlys og Valentin le Désossé, ’Den benløse’, som med sine høje hat ses i forgrunden. De to udgjorde et celebert makkerpar på scenen, hvor de dansede den energiske cancan sammen.

Lautrec trækker stjernerne frem, men inddrager også publikum. Silhuetten af tilskuerne i baggrunden er også et portræt af nogle af de personligheder, der udgjorde kernen af Paris’ natteliv. Personer som danseren Jane Avril, pianist og muse Misia Sert og kunstner og levemand William Warrener, kan ses i silhuet som en del af tilskuerflokken.

Den oprindelige plakat var kæmpestor – Med næsten to meter i højden blev den bemærket hvor den blev hængt op. De franske aviser var hurtige til at hylde den nyskabende og opsigtsvækkende plakat. Den blev trykt i over 3000 eksemplarer og blev også vist på en udstilling for avantgarde kunst i Bruxelles kort efter.

Plakaten er blevet et ikonisk billede af Paris’ natteliv og blandt de mest kendte og elskede af Toulouse-Lautrec’s værker.

Kvalitet

Plakaten er fremstillet af kraftigt FSC-certificeret papir i en lækker mat kvalitet. Den er trykt med miljøvenlig vandbaseret blæk med en høj farvetæthed. En Premium plakat med smuk farvegengivelse, lang holdbarhed og en lækker finish.

Detaljer

  • Kunstner: Henri de Toulouse-Lautrec
  • Originalt Medie: Litografi/Stentryk
  • Stil: Art Nouveau
  • År: 1891
  • Kvalitet: FSC-certificeret mat papir