Pige med blond hår – Helene Schjerfbeck plakat
“Pige med blond hår” (Girl with Blonde Hair) er et værk af den finske kunstner Helene Schjerfbeck. I portrættet på plakaten møder vi en ung blond pige, malet i Schjerfbecks særlige stil, som minimalistisk og sløret skaber en drømmeagtig æterisk atmosfære. Pigens ansigt er kun svagt defineret, med bløde linjer og dæmpede farver, der giver hende et skyggefuldt og lidt flygtigt udtryk. Den røde farve i pigens læber skaber en visuel forbindelse til baggrunden og tilfører maleriet en subtil, men betydningsfuld kontrast.
Den pige, som Schjerfbeck har malet, ser ud til at være den samme unge kvinde som er portrætteret på maleriet med Familiesmykket. Stilen, temaet og farvepaletten er nært beslægtede og i begge tilfælde har portrættet et atmosfærisk og nærmest abstrakt udtryk. Hvor pigen i det ene billede er fokuseret på smykket, møder vi hende her fordybet i en bog.
“Pige med blond hår” er et glimrende eksempel på Schjerfbecks talent for at skabe en følelse af intimitet og dybde i sine værker, mens hun samtidig holder kompositionen enkel og fokuseret. Hendes minimalistiske stil og brug af bløde linjer og farvetoner giver billedet en særlig tidløs kvalitet
Design og kvalitet
- Trykt på kraftigt kvalitetspapir
- Skarpt tryk med lang holdbarhed
- Produceret i Danmark
- Leveres uden ramme - kan tilkøbes her
Specifikationer
- Kunstner: Helene Schjerfbeck
- Originalt Medie: Olie på lærred
- År: 1916
- Kilde: Städel Museum
- Kvalitet: FSC-certificeret mat papir







