Helene Schjerfbeck Plakater

Plakaterne med malerier af Helene Schjerfbeck er billeder fra en ener i kunstverdenen. Helena Sofia Schjerfbeck blev født i Helsingfors d. 10. juli 1862 og viste allerede som barn stort kunstnerisk talent. I en alder af 11 år blev hun optaget på den Finske Kunstforenings tegneskole, hvor hun hurtigt skilte sig ud som et vidunderbarn. Hendes kunstneriske uddannelse fortsatte på flere førende kunstskoler i Europa, blandt andet i Paris, hvor hun blev introduceret til de kunstneriske strømninger og teknikker, der havde stor indflydelse på hendes tidlige arbejder. Det var også i Paris at Schjerfbeck stiftede bekendtskab med impressionismen og naturalismen, som senere kom til at præge hendes egen stil og udviklingen af hendes unikke kunstneriske udtryk. Den internationale uddannelse og erfaring kommer til at stå som en solid base for hendes arbejde, som hun gennem sit liv bygger videre på.

Schjerfbecks unikke udtryk

Helene Schjerfbecks kunstneriske udtryk er præget af flere forskellige inspirationskilder, som hun optog gennem sit liv og sin uddannelse. I hendes tidlige år var hun påvirket af den franske impressionisme, som hun havde studeret under sine ophold i Paris. Over tiden udvikler Schjerfbeck en mere personlig og reduceret, til tider næsten minimalistisk stil. En inspiration til denne transformation var hendes interesse for japansk kunst, som hun lærte at kende gennem forskellige publikationer.

Den japanske æstetik med dens enkelhed, flade billedopbygning og subtile farvebrug var også en inspiration for mange af de franske impressionister og en af de ting, der skinner igennem i Schjerfbecks værker. I hendes arbejde betød det, at hun valgte at forenkle sine kompositioner og fokusere på essensen og det emotionelle indhold hos sine motiver. Denne inspiration var med til at skabe hendes karakteristiske, minimalistiske stil, der kombinerer elementer af vestlig modernisme med spor af østlig æstetik.

Kvinden i fokus

Helene Schjerfbeck malede både traditionelle opstillinger og landskaber, men hun var først og fremmest en dygtig portrætmaler, der på sin helt egen vis formåede at fange og formidle stemningen hos sine modeller. Hendes skildringer af kvinder spænder over hele hendes lange karriere og viser en bemærkelsesværdig udvikling fra realistiske, detaljerede portrætter til mere abstrakte og minimalistiske gengivelser.

Hendes modeller var meget ofte kvinder som hun mødte i sin hverdag og det er med til at give hendes portrætter en mere personlig og autentisk dimension. I mange af hendes værker kan man også se en dyb forståelse og empati for de portrætterede.  Med årene blev hendes kvindeportrætter mere introspektive og psykologisk komplekse.  Hun udforskede emner som alderdom, skønhed og identitet, og gerne med sig selv som model.

Hendes selvportrætter, og særligt dem fra hendes senere år, er dybt personlige og afslører en intens selvrefleksion og egentlig også et stort mod. Schjerfbecks kvindeportrætter er ikke blot skildringer af ydre træk; de er dybdegående studier af indre liv og følelser, og det er noget af det der gør, at de har en vedvarende appel og relevans i kunsthistorien.

Det kunstneriske gennembrud

Helene Schjerfbecks kunstneriske gennembrud kommer i løbet af 1910’erne, hvor hendes stil har udviklet sig markant og opnået en unik og genkendelig karakter. Hun får sin første retrospektive soloudstilling på Stenmans Konstsalong i Helsingfors i 1917. Her kan publikum opleve en række af hendes værker fra perioden 1879 til 1917, heriblandt det ikoniske portræt af Cirkuspigen, der, som en sidebemærkning, ikke er en pige fra en cirkus, men en pige ved navn Marta, som er nabo til Helene i den periode hvor hun bor i Hyvinge med sin mor.

Udstillingen i Helsingfors giver Schjerfbeck en meget fortjent opmærksomhed og øget anerkendelse – også i udlandet. Den følges op af en række udstillinger i udlandet – også i Danmark, hvor hun er repræsenteret på “Den Finske Kunstudstilling ved Charlottenborg” i 1919. Som for mange andre kunstnere, kommer den største anerkendelse først posthumt og den store internationale anerkendelse af Helene Schjerfbecks unikke oeuvre ses reelt først i begyndelsen af det indeværende århundrede.