Hashiguchi Goyō Plakater

Viser alle 5 resultater

Viser alle 5 resultater

Hashiguchi Goyo var søn af en samurai og en vigtig figur i shin-hanga bevægelsen. Ligesom Ohara Koson studerede han de store mestre og bidrog til fornyelsen af japansk træsnit-kunst.

Hvor Koson beskæftigede sig mest med fugle og blomster i kacho-e traditionen, var det træsnit med portrætter af smukke kvinder (bijin-ga), der markerede Hashiguchi Goyō som en mester indenfor genren.

En kærlighed til kunst

Hashiguchi var født Hashiguchi Kiyoshi og studerede på Tokyos kunstakademi. Under studietiden tog han navnet Goyō, der er en reference til et fyrretræ i hans fars have. Hans far var selv en ivrig amatørmaler og det var ham, der sørgede for at Hashiguchi fik en traditionel kunstnerisk uddannelse.

Goyō lod sig også inspirere af vestlig kunst og oliemaleri. Han arbejdede med bog-design og illustrationer, ligesom han skrev flere artikler om de store ukiyo-e mestre som Utamaro og Hiroshige, før han selv begav sig ud i at designe træsnit.

Kreativ redaktør og kunst-kurator

I 1915 blev han kontaktet af Watanabe Shōzaburō, der udgav træsnit-tryk og var en af bagmændene til shin-hanga bevægelsen. Goyō skabte et træsnit med en badende kvinde til Shozaburo og arbejdede herefter som rådgiver på et magasin, der indeholdt miniature versioner af klassiske træsnit, der blev brugt som designforlæg for brokade tryk. Ved siden af tegnede han portrætter efter levende modeller og i 1918 begyndte han at omsætte sine egne tegninger til træsnit.

Skattede værker fra en kort karriere

Goyō blev ramt af meningitis og nåede selv kun at udgive 14 træsnit før han døde som bare 41-årig i 1921.  Hans arbejder er i dag blandt de mest skattede og kostbare fra Taisho perioden og shin-hanga bevægelsen. Her kan du finde et håndplukket udvalg af plakater med hans dejlige billeder.